Juliane Marie var kong Frederik 5.s anden ægtefælle. Efter sin mands død måtte hun i 1770’ernes begyndelse se sin position ved det danske hof marginaliseret af grev Struensee, som i sin egenskab af livlæge for den sindssyge Christian 7. de facto regerede landet i årtiets første par år.
Hun blev en hovedkraft bag et kup mod Struensee inden for embedsstanden i 1772, samme år som Vigilius Eriksen fra det russiske hof modtog bestilling på dette portræt af hende.
Billedet i billedet
Eriksen havde indtil 1771 fungeret som hofmaler i Skt. Petersborg, og et af portrætterne herfra fungerer som nøgle til fremstillingen af Juliane Marie. Kunstneren har nemlig begge steder malet et billede i billedet:
I portrættet fra Rusland fungerer et spejlbillede som en kommentar til fremstillingen af den frontalt vendte russiske dronning, mens Juliane Marie her peger på en mørk buste af sin afdøde mand, som står i effektfuld kontrast til hendes egen hvidklædte skikkelse.
Juliane Maries magtposition
Forholdet mellem dronningen og busten drejer sig om begrundelsen for Juliane Maries fornyede magtposition ved det danske hof efter det nylige kup. Enkedronningens majestætiske skikkelse tårner sig op i maleriets frøperspektiv, og den henter sin magt og vældes legitimitet fra hendes nære fortid som kongens hustru.
百度翻译：http://fanyi.baidu.com
